Facade mod fjord
En vinklet midterakse skaber overraskende oplevelser og skulpturelle rum i villaen ved fjorden:
Bygningen gennembrydes af en høj slank kasse i mørke blådæmpede sten fra Petersen Tegl. I en vinkel på 8° skærer sig den sig tværs gennem villaen. Den diagonale kassebygning er på én gang et skulpturelt element, der giver villaen sit særpræg, og samtidig skabes unikke rumoplevelser, hvor rummenes kileform på begge sider af midterbygningen indfanger og intensiverer den fantastiske udsigt til fjorden.
Allerede i hallen opleves vuet gennem huset til fjorden.
En glasdør leder fra hallen ind i køkken/alrummet, hvor det trapezformede rum med Dinesen gulvplanker åbner sig mod udsigten. To trin fører op til en rummelig stue og et værelse med eget bad.
I kælderniveau, er grundens hældning udnyttet, så der også fra soveværelset er udsigt over fjorden.
Bygherre har ønsket arkitekttegnet design til den mindste detalje:
Villaen er tegnet detaljeret i 3D, for at kunne løse de komplekse former bedst muligt og optimere oplevelserne. Niveauspring er tilpasset grundens hældning i to retninger så de giver optimal udsigt – selv i kælderen . Alt er gennemtænkt i denne villa.
Villaen er tegnet af Rune Dybkjær ved D-Gade. Haveanlæg/udespa med input fra Skibbild anlægsgartneri. Design af indretning, sauna, gelænder, spiseborde m.v. ved Rune Dybkjær.
Ring direkte til Rune Dybkjær 2463 1415 eller mail rune@mntarkitekter.dk.
Book et uforpligtende møde her eller ring til os på 9785 0833