Arkitektens egen minimalistiske plusenergivilla

Få den rigtige arkitektrådgivning

Det arkitektegnede hus fremhæves ofte i salgsannoncer og eksklusive huse ses i boligbladene. Bag det “arkitekttegnede” kvalitetsstempel ligger en proces, hvor arkitekten sikrer, at det er de optimale løsninger, der vælges fra de første ideer til huset er færdigbygget. Dette gør sig både gældende i luksushuse og i projekter, hvor økonomi er en vigtig parameter i valgene.

ARKITEKTRÅDGIVNING – et typisk forløb

I kan vælge at få “et arkitekttegnet hus til fast pris” – se mere her. Eller vi kan styre jer trygt gennem hele processen med et klassisk arkitektprojekt, hvor rådgivning tilpasses jeres behov og sker i tæt dialog med jer. Vi sikrer en god og flydende proces fra de første ideer til det færdige projekt.

Et typisk forløb kunne være sådan:

  1. Et uforpligtende møde Afklaring af jeres ønsker, tanker og drømme. Vores umiddelbare ideer til hvordan opgaven skal gribes an.
  2. Skitseforslag Vi udvikler projektet og formidler det i 2D /3D tegning.
  3. Detaljering Skitserne tilrettes efter jeres ønsker Materialer, konstruktioner m.v.  præciseres og detaljeres Projektet beskrives i relevant omfang Der søges de nødvendige tilladelser
  4. Udbud Der indhentes tilbud på byggeriet Kontrakter udarbejdes og underskrives
  5. Opførelse Projektet opføres af den valgte entreprenør Vi fører tilsyn med byggeriet: Sikrer at kvaliteten fra tegningsmaterialet overføres til byggeriet og styrer økonomien, så der kun betales for det arbejde, som er tilfredsstillende udført. Når byggeriet er færdigt, gennemgåes det inden indflytning og igen efter 1 og evt. 5 år

Præcis hvilken rådgivning som er relevant for jer aftales i projektets første faser.  Hvis jeres ønsker/behov skulle ændre sig i løbet af processen, tilpasses rådgivningen og I er altid kun forpligtet til at betale for den rådgivning/det arbejde, som allerede er udført.

Kontakt os for ydereligere information – eller download vores “huskeliste til det første møde med arkitekten” her.

VÆLG EN RIGTIG ARKITEKT

Arkitekttitlen er ikke mønsterbeskyttet, så alle kan i princippet kalde sig arkitekt. Det er derfor vigtigt at sikre sig at rådgiveren har en tilstrækkelig faglig kvalitet. Et godt råd er at vælge tegnestuer som er medlem af Danske Arkitektvirksomheder og Arkitekter som må bruge titlen MAA – Medlem af Akademiske Arkitekter.

  • Alle arkitekter ved Møller Nielsens Tegnestuer er kandidater fra en af landets arkitektskoler og MAA
  • Rune Dybkjær er herudover medlem af Danske Boligarkitekter
  • Tegnestuen er medlem af Danske Arkitektvirksomheder
  • Vi har en professionel rådgiverforsikring – som vi dog meget sjældent gør brug af!

Ovenstående sikrer en høj faglig kvalitet og er sikkerhed for god og tryg arkitektrådgivning.

VÆLG DEN RIGTIGE ARKITEKT

Den rigtige rådgivning er sikrer at investeringen i et nyt hus skaber den størst mulige værdi for jer. Arkitekten styrer processen, varetager jeres interesser og har det store overblik. Han sikrer dermed at konsekvenserne af valgene er gennemtænkte på alle niveauer.

Det er vigtigt, at I vælger en arkitekt, som lytter til jeres ønsker til byggeriet og som I har tillid til. Benyt jer derfor af det uforpligtende møde til at se om kemien passer, inden I beslutter jer for at bruge os til at tegne jeres hus.

MNT Arkitekter har lang erfaring med alle faser, fra de første ideer til den sidste mangelgennemgang 5 år efter husets opførelse. Vi har tegnet såvel prisoptimerede huse og eksklusive luksusvillaer – passivhuse, +energihuse, samt en række til- og ombygninger. Vores udgangspunkt er altid at tegne det hus som passer bedst muligt til jeres grund, ønsker, behov og økonomi.

Landsdækkende rådgivning

Vores tegnestue er placeret i Struer. Byggerierne er derimod spredt over hele landet og ligger hvor bygherrer har ønsket ekstra viden, kvalitet og oplevelser i byggeriet.

Ring og hør hvordan vi kan hjælpe i jeres byggeri: 9785 0833 eller skriv på mnt@mntarkitekter.dk