Arkitektens egen minimalistiske plusenergivilla
Nulenergi, lavenergi, passivhus, plusenergi, …
Der findes en række forskellige betegnelser for byggerier der mere eller mindre ambitiøst forsøger at være energieffektive.
I bygningsreglementet der der krav om tæthed, mindsteisolering og energiforbrug pr. m². Det giver et godt grund-niveau, men der er også mulighed for at være mere ambitiøs eller vægte særlige områder af energieffektivitet.
I Vestervig er Mulighedernes hus, opført efter energiklasse 2020 nogenlunde som bygningsreglementets krav i dag – se mere her.
I modsætning til de danske standarter kan man ikke “redde” et passivhus ved at sætte solceller på taget – her skal klimaskærm, solafskærmning, tæthed m.v. i sig selv sikre at huset har gode energiegenskaber – så kan man efterfølgende gøre det endnu bedre med solcelleanlæg og lignende.
*) brugsarealet måles som indvendigt areal modsat etagearealet i de danske krav. Sammenligner man med en dansk beregning, vil kravet til varmebehovet svare til ca. 8-10 kWh/m² etageareal pr. år.
Passivhus princippet
Et passivhus er et hus som bruger meget lidt energi. Passivhus standarden stammer fra Tyskland og går groft sagt ud på at huset skal kunne opvarmes stort set med passive energikilder: Udnyttelse af varme fra solen, apparater i boligen og kropsvarmen fra beboerne i huset.
Opvarmningsbehovet er så lavt at det ofte kan klares med opvarmning af den friske luft som indblæses af ventilationsanlægget (varmeflade drevet af boligventilationsvarmepumpe, jordvarme, fjernvarme mv.). Som en tilpasning til danske forhold vil der dog ofte være supplerende varme i form af gulvvarme eller lignede.
Minimalistisk lavenergi
Lavenerginiveauet i et passivhus skal opnås på et helt grundlæggende niveau og de minimalistiske principper i passivhusbyggeri er gode og lærerige som inspiration til alt lavenergibyggeri:
Alt sammen lavteknologiske løsninger der virker – se også vores gode råd til lavenergibyggeri.
Energiforbrug, beregninger og certificering
Energiforbruget i passivhuse skal beregnes i PHPP – som er en lidt anden måde end i de danske energiklasser – eksempelvis vil aktive tiltag som solceller ikke medtages i beregningen og energiforbruget beregnes i forhold til det indvendige areal. Det vil derfor være mere udfordrende at opnå det lave energiforbrug krævet i et passivhus end i de danske energiklasser. Med solceller og lignende kan passivhuset blive et “aktivhus” der producerer mere energi end det forbruger. Et passivhus skal certificeres efter den tyske standard.
Møller Nielsens Tegnestue har blandt andet tegnet følgende passivhuse:
Er navne for boliger, som hvor balancen i husets energiforbrug og energiproduktion ligger omkring nul eller med et lille energioverskud. Begreberne er ikke standartiserede og det er derfor i hvert enkelt tilfælde vigtigt at definere hvad der menes og hvordan det beregnes. Der ses mange kreative beregningsmetoder og det er ikke alle husene som i realiteten er super lavenergibyggerier.
Udgangspunktet kan være en af ovenstående energiklasser hvor energioverskuddet typisk opnås med solceller eller varmepumper, vindmøller eller andre vedvarende energikilder. Et eksempel herpå er Arkitekt Per Clausens eget hus, der har et samlet energiforbrug på 18 kWh/m² pr. år – et 7kW solcelleanlæg producerer mere end denne energi hvorfor vi betegner villaen som et plusenergihus.
Superlavenergi, +hus, 0-energi hus, hus uden varmeregning – der er mange bud på hvad lavenergihuse kan kaldes. Som nævnt i ovenstående er det vigtigt at få helt klarlagt hvad der menes, hvordan det beregnes og hvad der derudover er energimæssigt specielt for huset.
Dækker over at være selvforsynende og ikke tilsluttet ekstern vand, varme, kloak- eller el-forsyning. Oftest ses det som øde beliggende boliger, hvor der ikke er andre muligheder eller i sommerhuse hvor man kan leve med en mindre forsyningssikkerhed. Udover energiforbrug, vil der ofte være miljøetiske, principielle og praktiske overvejelser bag valget af at gå “off the grid”
Der er flere gode grunde til at bygge lavenergiboliger:
Energiklassen skal altid ses sammen med alle de øvrige krav til bygningen – økonomi, oplevelse, funktionalitet, vedligeholdelse, miljøpåvirkning, udsigt, … osv. Hvad der vægter mest for jer vil være med til at bestemme hvilken energiklasse som passer bedst i jeres tilfælde.
Møller Nielsens Tegnestue rådgiver gerne om fordele og ulemper ved de forskellige energiklasser og hjælper med at finde den løsning hvor indholdet passer bedst muligt til jer og jeres grund.
Ring 9785 0833 – eller mail mnt@mntarkitekter.dk og hør nærmere om mulighederne.