Biohuset
At ombygge en mere end 100 år gammel biografsal er en særlig opgave, som kræver respekt for den eksisterende bygning. Samtidig med at det giver mulighed for at biografen fortsat kan følge med tiden, så datidens stumfilm-teknologi i dag er erstattet med et højtaler setup, der er designet efter kravene til nyeste Dolby Atmos.
Biografsalen er gendesignet med fokus på at skabe en original oplevelse af at gå i ‘Film teatret’ med materialer og arkitektoniske elementer, der harmonerer med den gamle bygning. Gamle pilastre (tidligere skjult bag nyere sortmalet Troldtekt) er genskabt og den smukke stuk i loftet er fremhævet med ny belysning – indbygget i nye loftakustikfelter.
En moderne skrå sædeopbygning giver optimale forhold til at nyde filmen og nyt ventilationsanlæg og biografudstyr sikrer at biografen fortsætter traditionen med at tilbyde nyeste filmteknologi og komfort.
Selv om biografsalen I høj grad er fornyet, er oplevelsen igen mere original og i en stil og stemning, der matcher bygningen og tegningerne fra 1922. Vi er glade for at have kunne bidrage til at Biohuset i Lemvig fortsat kan være et aktivt sted med en helt særlig oplevelse af at gå i biografen.
Det er tydeligt at mærke at Biohuset er et særligt sted – en stor gruppe frivillige lægger et stort arbejde i den daglige drift (og i ombygningsprojektet) og både hos kommune og lokalsamfund oplever man en stærk vilje til at støtte projektet.
Lokale håndværkere har engageret løst opgaven – også når undergrunden er blød og bygningen varierer 10 cm i højden fra side til side.
Tak for et godt arbejde til:
MURER: Jens Vinderslev A/S
TØMRER: Rosenberg Madsen A/S
GULV: Garant Lemvig
MALER: Ole Hansen
VVS/VENTILATION: Mogensen VVS Comfort A/S
EL: Søndergaard EL A/S
ELEVATOR: PD Elevator
AV UDSTYR: AV-CENTER Cinema Aps
MILJØ: Nedbrydningsfirmaet Hvidberg AS
PILOTERING: Ivan Jakobsen A/S
Samt til:
INGENIØR: Henry Berthelsen A/S
AKUSTIK: A B Akustik
FOTOGRAF: Anders Trærup
Book et uforpligtende møde her eller ring til os på 9785 0833