Arkitektens egen minimalistiske plusenergivilla

Minimalistisk plusenergi villa

En perle i landskabet

En minimalistisk plusenergi villa beliggende smukt på landet, med udsigt til marker, skov og himmel. Med hvidpudsede betonfacader, og Futura+ vinduer, terrasse- og skydedøre står den som en lysende skulptur i det grønne landskab.

Overskud af energi

Dagslyset udnyttes optimalt fra solopgang til solnedgang. Om sommeren skygger udhæng og strategisk placerede beplantningsbælter for solen, mens den lavere vintersol får fri adgang gennem de store glaspartier. Vinduer, terrasse- og skydedøre er Futura+ partier fra Ideal Combi med ekstremt lave u-værdier og høje G værdier. Huset er tæt – meget tæt. Energianlægget fra Drexel & Weiss sikrer at indeklimaet er i top.

Husets samlede energiforbrug er dimensioneret således, at et 7 kw solcelleanlæg giver et lille plus på energiregnskabet. Solcelleanlægget blev monteret sommer 2013.

Indretning med udsigt

Plusenergi villaen er indrettet med 3 værelser, baderum, køkkenalrum og stuer – alle med udsigt over landskabet. Hertil kommer entre, teknikrum, fordelings- og skabsgang samt 1 gæstetoilet. Indretningen er åben og lys, samtidig med at en omhyggeligt placeret halvvæg skærmer ganglinjen fra værelser til baderummene.

Materialer og heste

Lavenergiboligen er opført med betonfacader, der er hvidpudset og letbetonbagvægge, der er spartlet med gipspuds. Lofter med akustisk dæmpning. Et centralt placeret ovenlys skaber balance i lysniveauet og giver en god mulighed for naturlig ventilation i sommermånederne. Gulve i klinker, træ og linoleum. Haven er nu tilgroet med græs – og bygherres islænderheste står på en tilstødende mark. Med beplantninger og haveanlæg skabes der læ til solkrogene omkring plusenergivillaen.

Arkitektens eget hus – et eksperiment

Den minimalistiske plusenergi villa er bygget af og til Arkitekt Per B. Clausen og fungerer som et 1:1 eksperimentarium, hvor erfaringer og ideer fra en række lavenergibyggerier samles i et moderne enfamiliehus.

Omtale i TV

Plusenergivillaen er udvalgt af TV-Midt/Vest i deres udsendelsesrække “Mød kommunen” til at repræsentere Lemvig kommunes arkitektur – i øvrigt omtales i samme udsendelse Lemvig musikskole, indrettet i det gamle rådhus, hvor Møller Nielsens Tegnestue også har været arkitekt.

FACTS:
Type:
Plusenergi villa
Bygherre:
Arkitekt MAA Per B. Clausen
Sted:
Børringvej 18, Fabjerg
Størrelse:
186 m² opvarmet areal
Energi:
Boligen: 29 kwt/m²/år - med solceller er der overskud på energibalancen
Opført:
2010
Omtaler:
TV-Midt/Vest "Mød kommunen2: Lemvig"
Morgenstemning
Arkitektens eget lavenergihus
Plusenergi
Minimalistisk hus i dis
Bad med udsigt
Arkitekten viser frem
Aftenstemning
Funktionsgang med ovenlys
Let og luftigt bad
Ovenlys
Drexel Weiss teknik
Orange vask
Villa og korn
Morgensol i funktionsgang
Villaen og landskabet
Minimalistisk facade
Badinventar
Køkken med spiseplads
Hvidkløver hvidt hus
Overdækket terrasse
Arkitektens egen minimalistiske plusenergivilla

ØNSKER DU NOGET TILSVARENDE?

Book et uforpligtende møde her eller ring til os på 9785 0833