Passivhus

Passivhus til 10.000 kr. pr. m²

Nordisk Folkecenter for vedvarende energi vil styrke udbredelsen af passivhuse i Danmark. Et passivhus må maks. bruge 15 kWh/m²/år til opvarmning, pumper m.v. uden brug af solceller, solfangere m.v. Normalt er prisen for et passivhus i Danmark omkring 16.000 – 20.000 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter. Vi fik stillet opgaven at konstruere et passivhus på 121 m² i 1 plan for 10.000 kr. pr. m². Huset skal bruges som udstillingshus og til at formidle kvaliteterne og mulighederne i at bygge billige passivhuse.

Enkelt form

For at opfylde kravene til et passivhus i et plan skal huset i stor udstrækning være orienteret med glasarealer mod syd, de opvarmede overflader skal minimeres, ventilationsanlægget skal være  skal være energieffektivt og huset skal være højisoleret og tæt. For at kunne bygge for 10.000 kr. pr. kvadratmeter kræves en konsekvent fokusering på økonomi i alle valg gennem udviklingsprocessen. Formen er helt enkel, konstruktionen optimeret med en let facade ophængt i tagkonstruktionen, der ligger af på bagvægge og skillevægge. Tagkonstruktionen er med svag hældning mod syd (forberedt til evt. solceller) udført som gitterspær. Facader mod syd og nord og taget beklædes med galvaniserede stålplader. Øst og vest facader er beklædt med ubehandlet lærketræ.  Lærketræsfacaderne følger taghældningen og varierer i tykkelse og bredde hvilket skaber et spændende facadeudtryk uden at belaste økonomien for meget.

De 10.000 kr. inkl. moms /m²  indeholder ikke grundudgifter, inventar, gulvbelægninger og omkostninger.

Prisudviklingen vil betyde at m² prisen et i dag vil være højere for et tilsvarende projekt.

Læs mere om lavenergibyggeri her.

FACTS:
Type:
Passivhus
Bygherre:
Nordisk Folkecenter for vedvarende energi
Sted:
Kammergårdsvej 16, 7760 Hurup
Størrelse:
121 m²
Pris pr. m²:
10.000 kr.
Energi:
15 kWh/m²/år
Opført:
Under opførelse 2013-2014
Stål og lærketræ
Passivhus
passivhus-vindmølle
Mariehøne
materialemøder
Passivhus
Arkitekten
Passivhus-vest
rød-dør
Udhæng
udsigt
Materialedetalje
Conference
Icsa-conference
lærketræ
lærk-på-skrå
udsigt-mod-fjord
grønt-byggeri
halmhus
lærketræsbeklædning
rønnebær
Passivhus 3D plan
Passivhus
Passivhus indefra
Billigt Passivhus
Passivhus

ØNSKER DU NOGET TILSVARENDE?

Book et uforpligtende møde her eller ring til os på 9785 0833