Reol som træstammer
Da min datter ønskede sig en ny indretning, havde vi svært ved at finde reoler som var lige i øjet og så måtte vi i gang med selv at designe.
Løsningen blev at lave en skov af reoler – hvor 4 stammer står omkring sengen. Fra fronten (hvor vi mest vil se reolerne) opleves træet som stammer med naturlige variationer og knaster, mens der fra begge sider er adgang til hylderne.
Udformningen er i højt grad dikteret af kalmarbræddernes form og indbyggede skævheder – fuglehullet er dog tilføjet efter ønske fra min datter og svampene blev et ekstra designelement med ide fra min kone. Jeg har selv ført stemmejern, sav og slibepapir.
Det er planen at udvide skoven med et par ekstra væghængte stammer, et sengesæt med græs- eller skovbundsprint og måske trækroner i form af blade eller lyskæder monteret på loftet.
Rune Dybkjær
Arkitekt maa.
Book et uforpligtende møde her eller ring til os på 9785 0833