Villaen er opført yderst på molen, hvor ‘et stenkast fra fjorden’ ikke er ejendomsmæglerslang, men en reel mulighed.
Betontrin – Newyorker glaspartier – Betongulve
Indretningen er moderne med svævende betontrin, ‘NewYorker glaspartier’ samt inspirerende materialevalg, inventar og belysning. De hvide vægge og det sorte inventar får modspil af brune farver i lædermøbler, kobberlamper og det smukke egetræsgulv i sildebensmønster.
Garagen er integreret i stueplan – blot adskilt fra hallen med et glasparti i ‘NewYorker’ stil. Betongulvet er gennemgåene i stueplan – og fortsætter opad som et støbt plateau og de svævende betontrin.
På 1. salen er køkken, alrum og stue er i åben forbindelse så udsigten og lyset lukkes mest muligt ind i boligen. Udsigten mod fjor og lystbådehavn kan nydes i alle retninger yderst på molen – gennem store glasskydedøre eller de mange vinduer. En altan med trædæk og glasværn skaber et inspirerende udeareal – nærmest som at stå på broen af et skib.
Drømmer du om noget tilsvarende?
Boligen er en del af en udstykning af individuelle helårsgrunde – hvor vi har hjulpet med at udforme lokalplan og designmanual for området.
Den ydre facade og husets hovedform er i høj grad reguleret af designmanualen – men indvendigt er der gode muligheder for selv at vælge indretning, vinduesplaceringer og eksempelvis at få en svævende betontrappe…
Måske er der fortsat ledige grunde til salg, så I også kan bygge et stenkast fra vandet:
Søg efter Sejlhusene hos EDC i Stuer – eller kontakt os på tegnestuen så fortæller vi gerne mere om projektet og hjælper jer med at udforme jeres drømmehus ved fjorden.