I 1856 trak De Jysk-Fynske Jernbaners lokomotiv nr. 9 det første tog til Struer, og i årtierne omkring 1900 spiller jernbanen hovedrollen i Struers historie. Gennem årerne er der indsamlet meget fint materiel – og det har længe været et ønske at få bedre forhold til at bevare og udstille samlingen.
I 1996 tegnede Møller Nielsens Tegnestue den første skitse til et Jernbanemuseum i og omkring den gamle godsekspedition i Struer og få år efter købte Struer Kommune godsekspeditionen af DSB/Banedanmark.
I dag er godsekspeditionen og de fine vogne/lokomotiver under nænsom restaurering. Arbejdet udføres af frivillige entusiaster og håndværkere med støtte fra Fonde. Med glasoverdækningen kan de frivilliges mange timer med restaurering af lokomotiver og vogne bevares for eftertiden og fremvises for alle interesserede.
Godsekspeditionen – et nyt jernbanemuseum
I 2014 har vi udarbejdet et nyt forslag til en overdækning af såvel det indsamlede kørende materiel som selve godsekspeditionsbygningen. Sammenbygninger som både er fordyrende og forstyrrer oplevelsen af den fine gamle bygning undgås og der skabes et unikt udstillingsmiljø i og omkring godsekspeditionen.
Glasbygningen vil fungere som et stort montre hvor lokomotiver, vogne og selve godsekspeditionen bliver udstillingsgenstande. Livet på skinnerne og på banegården vil skabe en levende baggrund for udstillingen mens rejsende på Struer Banegård vil inspireres til at besøge museet med glimt af lokomotiver og bygningen i “montren”. Især om aftenen vil det belyste materiel forstærke oplevelsen af at her sker der noget særligt.
Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer har desværre ikke kunne finde finansieringen til projektet.
Type
Nyt Jernbanemuseum
Bygherre
Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer
Sted
Godsekspeditionen i Struer
Størrelse
1660 m²
Se galleri
Del projekt
Nyt Jernbanemuseum i Struer
Realisering af Drømmen: Struers Nye Jernbanemuseum