Lemvig Museum – ny tilgængelighed

Se galleri

Del projekt

Lemvig Museum – ny tilgængelighed

Tilgængelighed i en gammel fredet bygning er ikke altid let – men det var opgaven vi fik fra Lemvig museum:

Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen for alle besøgende.

Gennemtænkt løsning

Efter grundig analyse af niveauer, museumsoplevelsen og den eksisterende arkitektur, blev løsningen at lave et elevatortårn og et nyt indgangsparti i mødet mellem det gamle hus og en nyere tilbygning. Her var samtidig mulighed for at lave en ny museumsbutik/cafe og at opfylde en række andre ønsker og få ny funktionalitet og flere oplevelser ind i museet. Elevatortårnet betjener de fleste niveauer – et par ramper sikrer den sidste tilgængelighed, så alle får adgang til hele museet.

Moderne tilbygning med respekt for det gamle

Den fredede bygning kunne og ville vi ikke røre – et ældre baghus og en mere moderne tilbygning blev derfor fokus for vores arbejde.  Stilmæssigt ønskede vi klart at vise hvad der var nyt og gammelt, så besøgende ikke var i tvivl om historien i bygningen. En minimalistisk hvid tilbygning var på en gang moderne og med farveholdning og placering en nænsom tilføjelse til museet. Den nye indgang blev flyttet til haven – trods placeringen i baggården gav det en ny mulighed for at eksponere museumsskiltet langt ned i Lemvig by og at skabe en ny stiforbindelse direkte fra havnen. Et skulpturhaveprojekt fra Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter var et vigtigt element i at lede besøgende om til den nye indgang. Vi integrerede derfor deres projekt i vores 3D tegninger, for at sikre det bedst mulige samspil mellem bygning og haveanlæg.

Indhold

Om- og tilbygningen omfatter:

  • Nyt indgangsparti
  • Ny butik/cafe – med glaspartier mod haven
  • Nyt elevatortårn med lift til alle etager
  • Nye ramper til udligning af niveauspring
  • Større og mere funktionel sal
  • Nyt oplevelsesrigt have- og skulpturanlæg
  • Generel renovering og opdatering af materialer og indretning

Lemvig museum arbejder p.t. med at finde midler til realiseringen af projektet.

Type

Om- og Tilbygning

Bygherre

Lemvig Museum

Sted

Vestergade 44, 7620 Lemvig

Se galleri

Del projekt

Tilgængelighed og Moderne Funktionalitet

Ny Indgang og Elevatortårn

Se galleri

Ring til os

Hvis du har nogle spørgsmål kan du altid ringe til direkte til os – vi svarer dem glædeligt!

Email os

Skriv en mail og så vender vi hurtigst muligt tilbage!

Se kontaktsiden

Du kan finde flere kontaktinformationer på vores kontaktside.

Del projektet