Minimalistisk lavenergi

Arkitekttegnet hus til fast pris

  • I vælger prisen
  • Vi tegner jeres drømmehus
  • Entreprenøren opfører det til den aftalte pris

Ønsker I at være helt sikre på hvad huset kommer til at koste, er “Arkitekttegnet hus til fast pris” en god løsning:

Hvordan fungerer det?

Processen er i princippet som for en traditionel arkitektrådgivning – forskellen er at vi tidligt låser prisen fast og vælger en entreprenør, som skal opføre huset og garantere prisen. Derved kombineres kvaliteten af det arkitekttegnede hus med typehusets faste pris.

  1. Et uforpligtende møde
    Afklaring af jeres ønsker, tanker og drømme. Vores umiddelbare ideer til hvordan opgaven skal gribes an. Prisniveau for huset fastlægges.
  2. Skitseforslag
    Vi udvikler projektet og formidler det i 2D /3D tegning.
    Skitserne tilrettes og optimeres i dialog med jer og entreprenøren.
    Prisen låses endeligt fast
    I godkender udkastet og skriver kontrakt med entreprenøren.
  3. Detaljering
    Materialer, konstruktioner m.v.  præciseres og detaljeres.
    Projektet beskrives i relevant omfang.
    Der søges de nødvendige tilladelser.
  4. Opførelse
    Projektet opføres af den valgte entreprenør.
    Vi fører tilsyn med byggeriet: Sikrer at kvaliteten fra tegningsmaterialet overføres til byggeriet.
    Når byggeriet er færdigt, gennemgåes det inden indflytning og igen efter 1 og evt. 5 år.

Entreprenøren

Vi vælger fra gang til gang den entreprenør, som passer bedst muligt til opgaven. Oftest kommer de fra vores netværk af dygtige (primært Vestjyske) entreprenører, som er kendt for god kvalitet og rimelige priser og som vil opføre huset på ovenstående vilkår.  Vi er altid økonomisk uafhængige af entreprenøren.

Kontrakter

Vi udarbejder dels en aftale med os omkring rådgivning og dels en kontrakt med entreprenøren omkring opførelsen af huset. Dette sikrer at I er dækket af vores rådgivningsforsikring og at aftalen med entreprenøren sikrer jeres rettigheder.

Hvad hvis vi fortryder undervejs?

Indtil kontrakten med entreprenøren er underskrevet kan I frit fortryde, mod at betale den tid der er brugt på udviklingen af projektet. I kontrakten med entreprenøren vil fremgå vilkår for senere fortrydelse.

Hvad koster et arkitekttegnet hus til fast pris?

Prisen for et hus hænger sammen med valg af materialer, hvor komplekse løsninger og størrelsen af huset. Der er stor forskel på om man ønsker et effektivt prisbilligt hus eller en oplevelsesrig luksusvilla. Vores opgave er at skabe mest mulig værdi  for pengene – både når det gælder det gode funktionelle hus i gode materialer og ved den helt unikke eksklusive oplevelse i liebhavervillaen.

Erfaringsmæssigt starter kvadratmeterprisen for et arkitekttegnet hus til fast pris på ca. 16-20.000 kr. Lavenergiboliger og mere eksklusive boliger vil typisk være dyrere – og regionale prisforskelle kan påvirke prisen.

Vi kan optimere projekterne for at få så lav en kvadratmeterpris som muligt. En højere pris lukker dog op for flere muligheder og ofte vil et (mindre) hus med en højere kvadratmeterpris være den bedste løsning.