I 1950 etablerede Holger Møller Nielsen som første akademiske arkitekt et arkitektkontor i Struer. Sag nr. 3, en bolig til ’Hr. Murermester Svend Adamsen’ pryder den dag i dag tegnestuens væg og fortæller om tegnestuens første projekter, mens en 3D printet model viser de nyeste tanker og teknikker.
Tegnestuen har i 2025 gennem 75 år sat fingeraftryk på bybilledet både lokalt og i resten af landet og vores nyeste projekter er bemærket i fagblade og uden for landets grænser. Teknikken har udviklet sig fra håndtegninger til digitale 3D-modeller, men ambitionen fortsat at skabe projekter i høj kvalitet der danner ramme om livskvalitet i hjem, arbejdsliv, uddannelse og fritid.
Gennem alle årene har ambitionen været at skabe kvalitetsprojekter, der gør en positiv forskel for de steder og mennesker der møder byggerierne – hvilket kun kan lykkes i et tæt samarbejde med bygherrer, lokale ildsjæle, myndigheder og entreprenører.
Vi håber derfor at mange vil kigge forbi og hjælpe med at fejre jubilæumsåret!
Hvis du har nogle spørgsmål kan du altid ringe til direkte til os – vi svarer dem glædeligt!